Mit liv tager igen i en ny retning.
Hvad var leddegigt?, der var ikke gået op for mig hvad denne kropstilstand vil betyder for mig, mit barn, min familie. Måske var det bare smerte der kunne hjælpes med nogle smerte stillende.
Disse smerte kunne måske være ligesom almindelig hovedpine eller noget i den retning, det var ikke noget jeg skulle tænke så meget over.
Efterhånden som tiden gik, forstod jeg hvor fantastisk og kompliceret kroppens bevægelser var, alle styret af vores hjerne:
- når jeg kan løfte en arm, løfte en kop og bringe den til min mund, - når jeg bøjer mine knæ til at sidde ned, - når jeg støtter mig i bøjede håndled til at rejse mig fra gulvet, - når jeg holder armene åbne for at modtage mit barn, eller når jeg strækker armene til at løfte mit barn og får han eller hun tæt på mit hjerte, når jeg vugger mit barn, når hun eller han er urolig eller syg, - når jeg tager brusebad, når jeg går på flade områder eller andet, - når jeg står foran et spejl og skal løfte min arm bøje mit håndled og skal til at frisere mig, - når jeg skal op af en bus, når jeg skal ned af en bus, - når jeg skal åbne en dør, når jeg skal lukke en dør, - når jeg skal børste tænder, - når jeg skal lyne mit tøj eller binde mine sko og mm.
Eller de små og stor bevægelser som vi ikke tænker til dagligt skulle jeg begynde til at værdsætte, for alt ændrede sig efterhånden som tiden gik,... som at blev født på ny.
Alt kørte og jeg gjorde som jeg plejede, en dag alt blev anderledes, for alt hvad der skulle være normal var ikke til at fatte, for ingenting var som før.
Enkelt ting var blevet til svære ting. Den smerte der skulle hjælpes på en simpel måde kunne ikke hjælpes.
Trætheden træder ind, kampen om at gøre tingene på en anderledes måde tager al min overskud.
Pludselig var jeg i en anden krop end den jeg var vant til, pludselig overskuddet var gået ned og jeg befinder mig i en anden tilstand, et andet verden.
Min verden blev til en ukendte verden, intet at det var kendt, kun det lille barn jeg lige havde født.
Hvor var jeg hen?
