Hvad gør mig til den Jeg er?

Hvorfor siger jeg, jeg er midt i en sorg?,… når jeg ved ikke engang om den nogensinde slutter eller er begyndt?

Jeg føler en form for smerte, jeg er bekendt med smerte, men den er anderledes, for den gør ondt i hjertet og hele kroppen sitrer, med en følelse af i at ønske at kom ud af den krop eller får tilbage noget der gået ud.

Jeg springer i hullet, den bundløs hul, den kæmpe stor hul,…

I begyndelsen synker jeg tungt og hurtigt, min ønsker om at kom ud eller slippe af af min krop træder frem og jeg begynder at give slip for alt hvad min krop er, jeg ryster mig selv,...

 jeg ryster alt fra mig…

Mit hoved og mit hjerte følger mig stadig,… jeg giver bevidst slip for mit hoved og lidt efter lidt mit hjerte indtil jeg kan kun beholde ”det” der endnu holder sig fast,… baggrunds musik bringer mig i ro og endelig efter en tid ender jeg i tomhed: den enorm fælles energi: eller i ingenting,...

Derefter leger jeg at den endeløs hul er ikke endeløs men ender i kernen af jorden, hvor jeg leger af den er en vulkan hvor jeg hører til,...

Efter en tid begynder jeg at stige, ligesom når vulkanen er i aktivitet, bliver jeg med en fart skudt op tilbage og jeg begynder at komme tilbage fra tomheden og få fat igen i hver enkelte del af min krop,...